Aalborg Kommune logo IT vejledninger

Vejledning til udstyrsdatabasen

Udstyrsdatabasen er et register over de IT-udstyrsgrupper, der er overgået til det nye koncept for central udstyrshåndtering i Aalborg kommune.

I august 2020 besluttede direktørgruppen at centralisere IT-udstyrshåndteringen. Et mål med centraliseringen er at styrke overblikket over IT-udstyr i hele kommunen. Det medfører et stærkere styrings- og datagrundlag for at optimere levetid, genbrugs- og gensalgspotentiale. Det medfører også at vi undgår en række økonomiske konsekvenser af ”forældet” udstyr. Et andet mål er vi kan udnytte stordriftsfordele i en ensartet og fælles opgaveløsning når det drejer sig om anskaffelse, opsætning, opdatering, indsamling og afskaffelse. Samtidig vil vi også kunne udnytte garantier endnu bedre.

På nuværende tidspunkt har vi registreret computere i databasen. På sigt er det målet, at udvide med tablets og mobiltelefoner.

I udstyrsdatabasen registrerer vi alle faser i IT-udstyrets levetid. Det vil sige fra indkøb til udstyret ikke længere er i brug i Aalborg Kommune. Registreringen indeholder oplysninger om udstyrets økonomi, alder, funktion og hvem der har brugsret til udstyret.

Ledere og udstyrskoordinatorer får et samlet overblik over hvilket udstyr de er ansvarlige for. Der er mulighed for at styre tildeling af udstyr til medarbejdere, og registrere dele-udstyr.

Link til udstyrsdatabasen

Hvert udstyr har en farvekode, der indikerer om udstyret kan fortsætte, skal udskiftes eller returneres. 

Vejledninger

For ledere og udstyrskoordinatorer - Sådan arbejder du i udstyrsdatabasen

 

For ledere – Sådan opretter og vedligeholder du bemyndigelser af udstyrskoordinatorer